Det er tid til endnu et mandags minde her på bloggen.
Dagens minde er meget særligt for mig. Denne video optog min ‘teaching partner’ på min sidste undervisningsdag i Luang Prabang, da vi underviste disse skønne unge drenge i templet Mano (Wat Manorom). Om fredagen havde vi altid ‘activity day’, men i og med at det var min aller sidste dag efter 4 måneder i templet – ja, så spillede vi spil hele lektionen. For mit vedkommende pressede tårerne sig på hele lektionen igennem, men jeg holdte stand (lige indtil jeg skulle sige ‘thank you students’ for sidste gang).
Jeg håber at i nyder videoen og at den giver et lille indblik i hvordan mine måneder i Luang Prabang var :-).
Jeg håber at i alle har nydt påsken og det skønne vejr!
Jeg har faktisk spændende nyheder på denne solrige påskelørdag. Jeg har nemlig bestilt sommerferie! Jeg bestilte den godt nok i Januar, men lad os nu lade det ligge 😉
Turen går til…
THAILAND!
Thailand har faktisk aldrig rigtig været min førsteprioritet på nogen måde. Jeg har nemlig aldrig helt set fidusen i at rejse så langt for at ligge på en strand, få billig massage og købe kopi tasker (mange fordomme træder i kraft her). Men da jeg sidste sommer fandt ud af, hvor lang sommerferie vi har på uni (2 måneder), så kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor lang rejse man vil kunne få ud af det. Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at så snart man rammer arbejdsmarkedet, så er feriedagene talte. Jeg følte altså at jeg bliver nødt til at udnytte at jeg er ung, uafhængig og har lang ferie.
Jeg var ret opsat på at jeg ville bruge min ferie på et projekt, da jeg stadig ikke er helt hooked på at rejse rundt (som i at backpacke) alene. Min drøm var at finde et projekt magen til det jeg var på i Luang Prabang – bare et andet sted. Jeg havde mange forskellige projekter og organisationer i kikkerten, men de faldt alle på endten beliggenheden (at de lå i en storby) eller på dårlige anmeldelser.
Jeg har dog fundet det som opfyldte alle mine krav. Jeg skal bo i byen Nong Khai, som ligger ved Mekong floden, med Laos på den modsatte bred. Organisationen jeg skal arbejde sammen med hedder Openminded Projects og bliver styret af en svensker. Projektet falder i min smag, i og med at den er non profit og at det ligger så tæt på den Laotiske grænse, inkl Vientiane – så det ligger op til et lille besøg i mit elskede Luang Prabang også.
Billede fra maps.google.com
Jeg rejser i slutningen af juni og jeg er rigtig spændt.
Jeg brugte i 2013 fire måneder af mit sabbatår på frivilligt arbejde i Luang Prabang, Laos. Jeg vil i en række indlæg fortælle om min oplevelse, og forhåbentlig inspirere andre til at deltage i frivilligt arbejde. Jeg vil mægtig gerne svare på spørgsmål, så skriv dem endelig i kommentarfeltet – så kommer de med i næste indlæg.
Om projektet
Jeg arbejdede med organisationen GVI (Global Vision International), som er en britisk organisation. Jeg bestilte dog min rejse igennem den danske organisation Alott, men hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg bestille direkte hos GVI. Jeg var skam tilfreds nok med Alott’s service, men de var bare lidt et ekstra unødvendigt (og fordyrende) link i kommunikationen og planlægningen af turen. Jeg vil anbefale alle at bestille direkte hos GVI, såfremt man føler at sit engelske er godt nok.
Det projekt jeg var på i Luang Prabang underviser i engelsk og da jeg var der var det hovedsagligt undervisning til novice munke (munke i oplæring). Vi underviste i engelsk, på engelsk – i skulle altså ikke lære det lokale sprog. GVI går meget op i learning by doing og vi fik derfor TEFL (Teaching English as a foreign language) træning den første uge. TEFL er redskaber til at kunne undervise et sprog, uden at lære og elev deler et fælles sprog.
Vi boede i et guesthouse, hvor vi havde eget bad og toilet og hvor vi fik et beløb til mad hver søndag. Dvs. at i programprisen var kost og logi. Beløbet var nok til at man kunne leve meget basic (eller lave mad selv), men hvis man som jeg gerne ville spise ude, ja så skulle man selv spæde til. Vi havde samtidig heller ingen køkkenfaciliteter, så vi blev “desværre” nødt til at spise ude ;-).
Jeg var heldig og fik scoret et af de bedre værelser. Med både dobbeltseng, et klædeskabe, en balkon og TV (det var ikke en selvfølge i alle værelser).
Balkonen bruge jeg MEGET af min fritid på. Jeg havde udsigt ned til Nam Khan floden og den gamle cykelbro. Her blev der drukket mange kopper kaffe, flasker øl og jeg fik også tygget mig igennem et par bøger.
Om undervisningen
Vi underviste som hovedregel altid ti personer sammen. Jeg havde altså en ‘teaching partner’ som jeg underviste med det meste af tiden. Vi planlagde lektionerne sammen og skiftede også til at stå foran tavlen i undervisningen. Det lyder måske fjollet at bruge ressourcer på at være to undervisere til en klasse. Men man skal huske på at de fleste som kommer på sådanne projekter er ikke uddanede lærer og ofte er det meget unge mennesker som deltager (læs: andre som holder sabbatår). Så det giver en stor tryghed at man er to om jobbet. Jeg nåede på mine fire måneder på projektet at have teaching partners fra Tyskland, England, Singapore og Australien.
Vi havde alle forskellige skemaer an på hvilke klasser vi havde og jeg var en af dem som havde færrest. Jeg havde fra 13-14 og igen fra 18.30-19.30, så jeg havde også meget fritid. Jeg bruge dog også mellem en og to timer hver dag på at forberede dagens lektioner. Det kunne godt tage lidt tid når man skulle blive enige om dagens øvelser, aktiviteter og jeg havde også nogen gange brug for at slå dagens emne op i en bog (især når vi skulle undervise i grammatik!). Hver lektionsplan skulle godkendes af en af de ansatte, selv om det var en ‘pain in the butt’ på tidspunktet, så er det betrykkende at de tager det så seriøst og gerne vil opretholde en vis standard og struktur. Alt andet ville vist også være spild af tid.
Jeg underviste i en periode alene (i begge klasser), i og med at der ikke var nok frivillige i en måneds tid. Jeg så det som et kæmpe skulderklap, at de følte at det var ansvarligt at lade mig undervise alene. Jeg havde også været der i over to måneder på det tidspunkt, men jeg var stolt. Jeg endte faktisk med at fortrække at undervise selv – ups 😉
Jeg vil slutte dette indlæg af med en røvfuld billeder og så finder jeg på nogle nye emner til næste gang.
Undertegnede ‘in action’. Dette er ved templet Wat Mano og projektets yngste elever.
Ved templet Wat Pasaviet. Her var eleverne mellem 12 og 17 og vi havde også et par lokale drenge som fik lov til at deltage sammen med munkene. Der var desværre elendig belysning, så kvaliteten af mine billeder fra dette klasseværelse er desværre ikke den bedste.
Det tætteste vi kommer på en ‘outfit of the day’ på denne blog. Mine første to uger på projektet, boede der også en søg ældre dame som hedder Norma (det var også hende som gav mig det lækre værelse!). Hun esisterede på at jeg skulle sende et billede til min mor af mit ‘teacher outfit’ – så det gjorde jeg. Vi skulle gå med skjorte, sin (nederdelen), opsat hår og så var klipklapper banlyst. Tørklædet var dog alt for varmt og blev kun brugt den første uge.
Jeg brugte mit sabbatår på at undervise i Luang Prabang, Laos. Jeg boede i den lille buddhistiske by i fire måneder og syntes derfor at jeg er mere end egnet til at give nogle anbefalinger videre. Den første er noget så eksotisk som en omgang barbecue.
Lao BBQ
Jeg vil først og fremmest anbefale alle som overhovedet besøger Laos at prøve Lao BBQ. Det er lidt en blanding af en raclette som vi kender herhjemme fra og en hotpot som vi kender fra det asiatiske køkken. Ved hvert bord er der et lille bål med gløder, hvor der placeres hvad der ligner et dørslag som er vendt på hovedet – dette er din grill. Rundt i kanten af denne dims er der en rende hvori man får en lækker bouillon. Idéen er, at man på toppen af grillen steger man sit kød og i renden laver man sig en lækker suppe med nudler, grøntsager og æg. Samtidig løber fedt og saft fra kødet ned i suppen og skaber at fantastisk måltid.
Vi venter spændt på at grillen varmer op. Samtidig bliver der smeltet svinefedt henover risten – for smag og for at kødet ikke brænder fast.
Udover kød og grøntsager, fik vi også små skåle med Chilipasta (Jaew Bong), syltet ingefør og stegte hvidløgsflager. I den lille kedel er der ekstra bouillon til suppen.
Lao BBQ – IN ACTION
Jeg prøvede Lao BBQ tre forskellige steder. Ved Mekong floden er der den mest turistede version, hvor der er en stor buffet hvor man henter de ønskede ingredienser til sin grill. Hvis du krydser “Bamboo bridge” (den med lys i som kun er oppe i dry season), så kommer du over til reasturanten Dyen Sabai som servere mange lækre ting, men hvor hotpot og Lao BBQ også er på menuen. Deres BBQ er lækker og kødet er gode udskæringer, men jeg syntes personligt at det var lidt dyrt i forhold til det generelle prisniveau i Laos.
Det sted som jeg vil anbefale at prøve Lao BBQ hedder Khem Khan Sin Dad og er rigtig godt. Det ligger ned mod Nam Khan på Kingkitsarath Road og er derfor allerede mindre turistet end ved Mekong floden. Det ser lidt små primitivt ud, men er super hyggeligt. Man får en tallerken med kød og en kurv med grønt og æg, og så er det ellers bare at gå i gang. Det kræver at man kan styre et par spisepinde, men ellers kræver det ikke de store madlavningsevner. Inkl. i prisen får du som afslutning på måltidet, også en banan (de små som de har i Asien), som du kan spise som den er – eller grille over de sidste gløder. Personalet er rigtig flinke, kan ok engelsk og hjælper gerne en igang. Alt i alt en rigtig god oplevelse, som jeg vil anbefale til alle som besøger byen.
Som jeg husker det, så ligger det cirka der hvor pilen er. Adresser er ikke noget man går sindsygt meget op i, i Laos – så det er svært at give ydeligere instrukser. Følg evt. linket på Tripadvisor for flere billeder (vær opmærksom på, at pilen på deres kort ikke er korrekt).
Prisniveau
50.000 kip (40 kr.) for grill nok til 2 (med mulighed for at tilkøbe ekstra kød/grøntsager)
