I 2011 var jeg på en studietur med andre “udvalgte” fra handelsskolen. Vi besøgte byen Wuxi og storbyen Shanghai. Min skole havde en venskabsskole i Wuxi, som vi besøgte i de tre dage hvor vi boede hos vores værtfamilie (som havde børn på skolen). Her er vi på rundvisning på skolen, som bl.a. indebar at vi fik lov til at observere og afprøve den kinesiske madlavningskunst. Jeg har mest valgt dette billede som dagens “minde”, fordi at jeg syntes at det er flot ;-).
Jeg rejste en del med min handelsskole – er det noget som i kunne være interesseret at høre mere om?
Det er tid til endnu et mandags minde her på bloggen.
Dagens minde er meget særligt for mig. Denne video optog min ‘teaching partner’ på min sidste undervisningsdag i Luang Prabang, da vi underviste disse skønne unge drenge i templet Mano (Wat Manorom). Om fredagen havde vi altid ‘activity day’, men i og med at det var min aller sidste dag efter 4 måneder i templet – ja, så spillede vi spil hele lektionen. For mit vedkommende pressede tårerne sig på hele lektionen igennem, men jeg holdte stand (lige indtil jeg skulle sige ‘thank you students’ for sidste gang).
Jeg håber at i nyder videoen og at den giver et lille indblik i hvordan mine måneder i Luang Prabang var :-).
Jeg håber at i alle har nydt påsken og det skønne vejr!
Jeg har faktisk spændende nyheder på denne solrige påskelørdag. Jeg har nemlig bestilt sommerferie! Jeg bestilte den godt nok i Januar, men lad os nu lade det ligge 😉
Turen går til…
THAILAND!
Thailand har faktisk aldrig rigtig været min førsteprioritet på nogen måde. Jeg har nemlig aldrig helt set fidusen i at rejse så langt for at ligge på en strand, få billig massage og købe kopi tasker (mange fordomme træder i kraft her). Men da jeg sidste sommer fandt ud af, hvor lang sommerferie vi har på uni (2 måneder), så kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor lang rejse man vil kunne få ud af det. Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at så snart man rammer arbejdsmarkedet, så er feriedagene talte. Jeg følte altså at jeg bliver nødt til at udnytte at jeg er ung, uafhængig og har lang ferie.
Jeg var ret opsat på at jeg ville bruge min ferie på et projekt, da jeg stadig ikke er helt hooked på at rejse rundt (som i at backpacke) alene. Min drøm var at finde et projekt magen til det jeg var på i Luang Prabang – bare et andet sted. Jeg havde mange forskellige projekter og organisationer i kikkerten, men de faldt alle på endten beliggenheden (at de lå i en storby) eller på dårlige anmeldelser.
Jeg har dog fundet det som opfyldte alle mine krav. Jeg skal bo i byen Nong Khai, som ligger ved Mekong floden, med Laos på den modsatte bred. Organisationen jeg skal arbejde sammen med hedder Openminded Projects og bliver styret af en svensker. Projektet falder i min smag, i og med at den er non profit og at det ligger så tæt på den Laotiske grænse, inkl Vientiane – så det ligger op til et lille besøg i mit elskede Luang Prabang også.
Billede fra maps.google.com
Jeg rejser i slutningen af juni og jeg er rigtig spændt.
Selvom forårs vejret begynder at vise sig fra den lidt bedre side, så kan man stadig godt savne sommer og sol og rejser. Så derfor er “Mandags minde” en ny lille serie her på bloggen. Dette billede er taget på ‘Monkey Island’ i Halong bugten i Vietnam. Her var vi netop ankommet efter en længere bustur og en kortere sejltur, så lidt afslapning i skyggen var tiltrængt. Hvad jeg dog ikke ville gøre for sådan en udsigt og lidt bøjleskvulp lige nu.
For at holde en lille pause fra indlæggene angående Laos, så hopper vi idag tilbage til Europa.
Jeg brugte en uge af min sommerferie i 2014, i Lissabon. Jeg mødtes med to venner dernede – en engelsk fyr og en tysk pige (begge nogen jeg lærte at kende i Laos). Vi boede på et hostel lidt ude fra centrum, men stadig tæt på butikker og et turistet spiseområde. Vi havde faktisk lidt problemer med at finde egnede spisesteder, da vi jo var på studiebudget og samtidig ikke gad at spise friturestegt turistmad.
Vi endte dog med at finde ét lækkert spisested, nemlig pizzariaet Luzzo. Luzzo er et rigtig fint lille hyggeligt pizzaria, som ud over restauranten også har en lille fint oppyntet baggård, hvor man også kunne spise. Vi fandt stedet helt tilfældigt en dag, hvor vi gik forbi fordi vi var faret vild i Lissabons smalle gader.
Stedet er til at starte med rigtig hyggeligt indrettet og der var lagt vægt på de små detajler. Personalet var rigtig venlige og lidt kække, og snakkede rigtig fint engelsk. Samtidigt var der en del lokale, som spiste der begge aftener hvor vi var der (hvilket jeg altid ser som et godt tegn) og ikke mindst, så var pizzaerne virkelig lækre!
Jeg ved godt at pizzaer ikke er en klassisk portugisisk spise, men jeg syntes virkelig at det var et hyggeligt spisested. Og jeg må desværre også erkende at det både var den bedste mad og de bedste drinks vi fik på turen. Selvom vi ihærdigt prøvede at finde “de portugisiske perler” af spisesteder, så var Luzzo altså det som kom tættest på.
Eneste lille men er, at de først åbner kl 19.30. Så en eftermiddags snack kan være nødvendig, hvis man som mig bliver sulten kl 18, lige meget hvor i verden man er 😉
Lækre “ægte” italienske pizzaer! Hvis jeg havde vidst at jeg i fremtiden ville blogge om oplevelsen, så havde jeg taget flere (og bedre) billeder. Men i denne omgang må i nøjes med dette. Jeg er desuden kæmpe fan af pizza som bliver serveret på sådan et “træbræt”, super fin detalje.
